Indledning
Skuespillet er et af i alt tre ‘Regensen-skuespil’, som Munk skrev i sin periode som klokker (september 1922 til marts 1923). De to andre skuespil er S’mænd et Offer og Regensprovsten havde en Datter.
Efter at have boet forskellige steder ved privat udlejning flyttede Munk ind i det traditionsrige kollegium, Regensen, og hans færden i dette nye, mangesidige og livlige studentermiljø kastede bl.a. nærværende lejligheds-skuespil til en revy af sig – et lejligheds-skuespil som på trods af en vis indforståethed og en del akademiske og platte vittigheder giver indsigter i en mere løssluppen del af Munks forfatter-hjerne.
- Skriveår:
- 1922
- Udgivelsesår:
- 1923
- Kilde:
- Munk, Kaj. 1923. “Een Thranum gør ingen Sommer”, i Rub og Stub, 25-47, København: Regensens Rusgilde 1922.
Een Thranum gør ingen Sommer
Een Thranum[1] gør ingen Sommer[2] .
Skrevet af Klokkeren med Sange af stud. mag. G. Damgaard Nielsen[3] , stud. jur. E. Strøbech o. a.
Bittemann, stud. teol, Klokker, stud. mag. G. Damgaard Nielsen
Jahngaard-Fjoggaard, stud. teol., Idealist, stud. jur. E. Strøbech.
Statusquo, [4] stud. teol., stud. mag. Johs. P. Olsen.
Erotæa, [5] Pige cf. Navnet, stud. med. Laurids Larsen.
Bladmanden, [6] Klokkerens Træl, stud. jur. Lyngby[7] .
Kalle Johan Rosenblomma, se Revyen fra forrige Aar!
Dancing-girls (stud. med. Rask, stud. med. Mune, stud. jur. Lindeskov Hansen)
Mr. Songvoice, Expræsident Wilsons [8] Sekretær, stud. teol. Nøjgaard[9] .
Sufflør, stud. jur. Jahn Nielsen.
Handlingen foregaar, forsaavidt der er Handling, og den kan siges at foregaa paa Regensen Aar 2222. Længste Ophold er mellem første og anden Akt. Der er nemlig kun 2 Akter. Aanden er fhv. Portner Frederiksen. Kapelmester er stud. med. Carstens. Traaden er Provsten. Publikum; Regensianere og Universitetsinspektør Fønss. Quod felix intoxicatumque [10] sit!
I | |
( Et Værelse paa den gamle Regens. Urolig ligger Klokkeren i Sengen. Udefra høres en underskøn Melodi.) | |
(1) | Klokkeren: Nej — jeg kan ikke sove, skønt Klokken er 10 Formiddag, og vi er i Aaret 2222, og jeg er Regensens Klokker (kalder) Alfred! Alfred! (Noget saadant arriverer.)[11] Skik [12] mig Bud til min Slave, Bladmanden, at han kan komme at oplæse for mig af Regensens Krønike, paa det, at jeg kan sove. (Det sker. Bladmanden kommer, bøjer sig og oplæser 2 Kapitler af Tredie Krønikers Bog. Allerede mod Slutningen af første Kap. sover Klokkeren. Under Slutningen af andet Kapitel begynder han at synge i Søvne. Det lyder særdeles uhyggeligt. Bladmanden gaar fortrydelig sin Vej. Klokkeren synger Sangen til Ende og vaagner.) Ha, hvad ser jeg — det lysner alt. Og jeg er endnu ikke opstaaet. Nu har jeg sovet en hel Nat bort, og der er allerede gaaet en Dag siden i Dag. Ja, det er ikke saadan at hedde Bittemann. (Synger): (Mel.: Nys fyldte skøn Sigrid sit 18' Aar.) Fog avled en Ide, og Munk blev konvex Den dejligste Manke, den stolteste Røst, Naar Embedsmandsgildet gaar los paa la Reine, Hvis V.P. [16] ej stundom ved Hjælp af en Bog, Naar Klokken er blevet saa smaat henad 10, Der gjalder paa Jysk i et underligt Maal |
(2) | Jahngaard-Fjoggaard (hvirvler ind): Tillykke med, at du er bleven Klokker. Det er sandelig en stor Lykke for os alle. Ja, det er det sandelig. Nu kan vi endelig gøre os Haab om Forbedring af Tilstandene herinde. Og det trænger vi saa sandelig ogsaa til. Det bliver værre aa værre for hver Dag. Ved du, hvor galt det er? |
(3) | |
(4) | J.-F: Ak, det lader sig næppe beskrive. Alene Foreningerne demoraliserer — — Uglen [18] — tænk, Uglen er ved at optage Gamle [19] i sig. |
(5) | |
(6) | J.-F.: Pip [20] er begyndt at faa enkelte ordentlige og fornuftige Mennesker til Medlemmer — og Gamle — men det er nu det forfærdeligste af det hele (brydes itu af Hulken). |
(7) | |
(8) | J.-F.: Gamle har gjort Hjemmedøberen til — til apostolisk Vikar eller hvad det er, det hedder. |
(9) | |
(10) | J.-F.: Ja, vi er langt ude. Hele Regensen er forvandlet. Thranum — ja, det er utroligt — Thranum er blevet moralsk og har dannet en ekstraordinær Brugsforening. |
(11) | |
(12) | J.-F.: Ja, og Tørning har de ladet operere af Rovsing, og nu siger de, at — han staar i Forhold til Viceprovsten — |
(13) | K.: Saa er det jedenfalls [21] et Misforhold. |
(14) | |
(15) | |
(16) | J.-F.: Nej, han holder nu Bibeltime hver Morgen fra 7 ½ til 8 og er allerede naaet til midt i 13de Kap. af Joh's Aabenbaring, og det siges, at Ibsen som Filolog [22] ikke er vigtig mere og kan tale om andet end — end Kontragone, [23] og Lyngby er i den sidste Tid blevet til at overbevise om Kendsgerninger. |
(17) | |
(18) | J.-F.: Og Filius er set ædru paa Gaarden 2 a 3 Gange, og Carstens vil ikke komponere flere Melodier de første 2 Dage, og Munk skal have skrevet et godt Digt, som Strøbech tilmed læser taaleligt op — — |
(19) | K.: Nu kan jeg ikke holde ud at høre mere. Har du mer at berette, maa du sige det paa Vers. |
(20) | |
(21) | Statusquo (ind, hilser og synger): Inde paa Regensen findes der en talrig Embedsstand. Der er Lindebal [24] i Gaarden, og til Pausen man er naa't, I Gaden ved Regensen er Ballade og Panik. Naar Somrene er tørre og til Væde ej er Tegn, Ja, og saadan gaar det daglig: Fodboldspil og Rudeknas, Ork! vi bliver rent udbyttet [31] af vor onde Embedsstand, For Resten har jeg glemt Verset om Käszner: Men Regensen har ogsaa gode Sider: |
(22) | K.: Jeg forstaar at vi maa tage os sammen og gøre et eller andet. Jeg vil nedsætte en Kommission. |
(23) | J.-F.: Du maa aldrig foretage dig noget nedsættende med dine Kammerater. |
(24) | K.: Du maa hellere synge mig en Sang i Stedet for at staa og sige daarlige Vittigheder. |
(25) | |
(26) | K.: Saa tager vi en af dem længere omme. F. Eks.: (Mel.: „Til Gengæld er jeg vældig glad for dem”.) Jeg ejed — ak, i længst forsvundne Dage De rejser — Gaardens gæve, gamle Knage Hr. Lindeskov har sine store Dage, At det er svært at vinde sig en Mage, Trods Elixir og Hovedbundsmassage Ak, nu er „Gamle” træt og mæt af Dage, Nu rejser bort vor elskede Linnea, |
(27) | K.: Naa, men vi maa til at drøfte den nuværende Situajorsalsbjerg. |
(28) | |
(29) | |
(30) | J.-P.: Det var dejligt, at du har faaet installeret Telefon paa hvert Værelse. |
(31) | K.: Ja, nu mangler vi bare nogen til at sidde paa Værelserne. |
(32) | J.-F.: Og det var pænt af V.P., at han vilde passe Lokalcentralen. |
(33) | |
(34) | |
(35) | |
(36) | |
(37) | J.-F.: Jeg kan en Vittighed om Barr, men den er meget indviklet, og jeg har selv lavet den. |
(38) | K.: Ja, saa vil vi, som jeg kan bande, ikke høre den. Men nu gaar vi over til Forretningerne. (Til Publikum): Vi er altsaa Komiteen til Fremme for større Sædelighed[37] paa Regensen. |
(39) | |
(40) | S. (opstiller 3 ens Stole): Thi dette, mine Herrer, er al den Sæde-Lighed, vi kan stille paa Benene. |
(41) | |
(42) | |
(43) | |
(44) | |
(45) | |
(46) | K.: Nej, jeg vil ikke være med. Man skal ikke chikanere en Embedsbroder. |
(47) | S.: Fjols! Fedtebørste! carljenseneres [38] skal du. Saa gør vi det selv, Kammerat, (højt): V.P. er nu et dejligt Menneske. Som han tager sig af hver enkelt af os! |
(48) | |
(49) | |
(50) | |
(51) | S.: Ja, og har en Evne til at sætte sig ind i andre Menneskers Tankegang. |
(52) | |
(53) | |
(54) | |
(55) | |
(56) | S.: Han er stukket af, dernede, hihihi (Latteren griber om sig som et Onde). |
(57) | K.: Men vi maa til Arbejdet. Hvad skal vi begynde med for at højne Tonen herinde? |
(58) | |
(59) | Tutti: Hørt! (Mel.: Rasks Afholdssang.) Giv en Skærv til Lapmissionen! Hjælp i Kampen Missionæren Thi det muntre Liv i Gaarden Lapperne gør alting øde, Knudsen forrest er i Kampen Ned med alle Gaardens Lapper! |
(60) | K.: Se, jeg synes, at man af Carl Jensens Afsættelse, da han vilde sørge for en haardt tiltrængt bedre Brugsmand, kan se, at vi i hvert Fald maa give Klokkeren mere Magt. (Haardnakket Taushed.) |
(61) | S. (ængstelig, lavmælt, med usikre Øjne): Kunde vi mon ikke hellere begynde Reformeringen paa et lidt andet Punkt? (Udefra høres: Saa skulde da Satan Kraft æde og splintre mig i det hede, boblende Helvede). |
(62) | K.: Gud naade os Medicinere — hu, at skulde høre paa de Teologer! |
(63) | J.-F.: Lad os bære over, Venner. De maa have Lov til at udrase. Naar vi engang kommer ud, kan vi jo begynde. Men de — — |
(64) | K.: Hvordan har I da nærmest tænkt jer, de nye Redningslinier skal være? |
(65) | J.-F.: Jeg har skrevet det op her: Ingen Fortæring paa vore fattige Kammeraters Bekostning. Spiritus og Banden forbydes. Larsen-Ledet bliver permanent Æresklokker, der skiftes hvert Semester. Alle paa Gaarden tvinges til Flid og Studium, lige fra Provsten til Hjemmedøberen. |
(66) | |
(67) | |
(68) | Erotæa (stikker Hovedet ind): Är Fjoggård här. Jag har äfven sjögt dig paa dit rum. Prostinnan är utgået för at kjöpa svenska sild til middagsmat. Så tänkta jag, der ga's en lejlighät |
(69) | J.-F.: Vi gaar op hos mig med det samme, Erotæa. Kom nu, Erotæa, kom nu, kom nu! |
(70) | K.: Hør, Børnlille. Klokkerkassen giver en splendid Frokost, for at vi i Ro kan overveje, hvordan vi kan spare. Her serveres med det vons.[40] Du Erotæa, vil gøre os den fröjda at spise med. |
(71) | |
(72) | E.: Vi koma järne. Takker så mycket. Mygget, det er dig, du.( Hun kysser Klokkeren og hales ud af J.-F. efter at have givet hver et hende velsmagende Kys paa Munden.) |
(73) | |
(74) | K.: Det skal jeg sige dig. Jeg har fundet Okkels's bortløbne Cyklelampe. Okkels er jo en ren Aladinnatur, og ganske rigtigt, der var ogsaa en Aand i Lampen, endda en afdøds. |
(75) | |
(76) | K.: Men nu skal vi have fat. For saa lang som Mollerups Revy maa denne her Pinedød ikke blive. (Gnider paa Lampen). |
(77) | Aanden: Javel, Hr. Bittemann. Nu skal jeg være der, (Aanden dækker Bordet. J.-F. og Erotæa vender tilbage. Man bænker sig. — Aanden, Portner Frederiksen, der havde lovet at komme, men udeblev, var kun aandeligt til Stede.) |
(78) | |
(79) | |
(80) | S.: Havde vi endda en idealistisk Natur, vi ku' spørre til Raads! |
(81) | |
(82) | |
(83) | |
(84) | S.: En virkelig Idealist er jo saa sjælden herhjemme. Der var jo Wilson. |
(85) | |
(86) | |
(87) | |
(88) | |
(89) | |
(90) | |
(91) | |
(92) | K. (ringer): U. S. A.! Tak! Det hvide Hus! Tak! Hallo! Naa, er det det hvide Hus. Naa, ja, det er den røde Gaard. Træffer jeg en viss Mr. Wilson. — Naa, det er Dem selv. Goddag. Mit Navn er — og jeg er Præsident i den røde Gaard og endnu ikke afsat. Jeg vil gerne spørge Dem, hvordan man højner et Folk etisk og religiøst. Naa, gør man det. Mest etisk, javel. Naa. Ja Tak! hvis De vil sende os Deres Sekretær — pr. Traadløs; saa kan han straks være her. Tak! Farvel, Wilson, Farvel! — — Ja, saa kommer Sekretæren, om et Øjeblik. Mens vi venter paa ham, vil vi synge en Sang. (Bladmanden hales ind gennem Vinduet og synger med): (Mel: Man ska'tte heller hænge sig i saad'n en Bagatel.) Fra 3' Gang en Aften man „stænkede” lidt Vand, (Melodi — med Redekammeakkompagnement) Og Tørning maatte flytte til et „pænere Hotel”,til Nørregade 30 til det lille fikse „Spjæld”, at Hakon dog vil hænge sig i saad'n en Bagatel, — sku' han vel? — vel? Ald'er! I sørgeklædte „Søstre” fra Rødby til „Sct. Hans”, — — — I sidder nu tilbage med en lille saaret Sjæl og mindes, da den falske Eder viftede Farvel, — I vil aldrig mere hænge Jer i saad'n en „Bagatel”, — vil I vel? — vel? Ald'er! ( 3' Vers beretter det utroligste af alt! Man faar desværre aldrig opklaret, om det er sandt eller Løgn.) Hr. Buchwald drog i Sommer af Sted til Tyske-land, Hver tredie Maaned ta'r vi en Razzia Gaarden rundt, — fra „femte Gang” vi hører et Memento [43] fra „ham sæl”, — at Provsten dog vil hænge sig i saad'n en Bagatel, — sku' han vel? — vel? Ald'er! Naar Bittemann er „oplagt”, han fra sin „Bivouak” Vort elskede „Kanonslaw[45] ” engang var mod i Hu[46] , |
II | |
( I Pausen synges lydløst: Der gaar en Provst i Regensens Gaard, Der findes dem — dog vist mest i Lund, — Han har det skønneste Sølverhaar, Saa der er sikkerlig Enighed Nu i vor Vise vor vise P. | |
(93) | Mr. Songvoice (entrerer med Ordene): My name is Mr. Songvoice, and I am coming from langvejs og holder sin Wilsontale efter Præsentationen: Mine Herrer og delvise Dame, ærede Kanonslav! Naar jeg i Dag skal tale til Dem om Højnelsen af et Folk, kan jeg ikke noksom lægge Dem paa Sinde, at den etiske Belastningsevnes reale Parallel aldrig nogensinde — og De maa tro mig paa mit Ord — taaler Samstilling med den retningsløse Kurvelinie, der spænder sig fra Gemyttets Vægelsind over radikal Fordom til modstandssvag Intelligens. Og De skal vide, at man aldrig kan reformere sundt ved at begynde med at stille en Ting paa Hovedet, med mindre den i Forvejen staar paa Hovedet, her bortset fra Folketingsmænd, Studenterraadsmedlemmer og akademiske Skytter,[52] der jo intet Hovede har. Dette bliver mit sidste Ord i denne Sag. Danske Studenter, lad Dem ikke vildlede! Hig mod Renhed, mod Lyset, mod Avancement! Sæt ikke Deres Viljer ind paa at løse den antropomorfistiske [53] Gaade om Tilknytningen af Retfærdighedens Opgaaen i Barmhjertighedens Begreb til en personlig Aabenbarelses Urkilde i et menneskeligt Tænke- og Føleorgan, men brug Kraft og Vilje, saa meget som staar til Deres Raadighed — en ret væsentlig Indskrænkning — til at kysse Pigerne med Fynd. |
(94) | |
(95) | |
(96) | |
(97) | |
(98) | Mr. S: ( Mel.: Jeg elsker de grønne Lunde)[54] , I only drink cold, clear water |
(99) | Statusquo: Lad den liflige Vin kvæge [55] din Underkrop, Erotæa; thi i dit Ansigt er du alt kvæg-et nok. |
(100) | |
(101) | |
(102) | |
(103) | J.-F.: Vil du drikke, kan du drikke med mig. Ellers vil jeg slet ikke være med til at forbedre Sæderne heroppe længere. |
(104) | |
(105) | J.-F.: Ja, naar jeg har paataget mig at ægte hende, maa hun være mig tro til Gengæld. Du skulde hellere skønne paa, Erotæa, at jeg ikke er som Frandsen og Bertelsen — — — |
(106) | E. (i Affekt): Du får intet vondt säja om den söta lilla og den söta langa, så hater jeg dig. |
(107) | |
(108) | |
(109) | |
(110) | Mr. S.: Now I will sing a song in Danish. Naar Mehl skal fort, han følges til Stationen, Hr. Sestoft [56] rejser bort til andre Lande; Ved Okkels' Damer er der nok et Aber, |
(111) | K.: Hallo. Goddag, V.P. Hva'? Vil De hilse ham og bede ham passe sig selv — — Kommer her? Nu? Gudbevares (Smider Røret). Kammerater! Appel,[58] Ministeren, har tænkt paa en Forbedring af Regensens økonomiske Vilkaar. Og her sidder vi og fræser i Hummer. Han kommer her nu — for Katten Ryd væk, ryd væk. (Vild Opstandelse). Erotæa, bag et Gardin med dig! Ned under Bordet, væk med Fødevarerne — her er noget ualmindeligt muggent Rugbrød — hver et Stykke i Haanden — om Bordet med jer — saa — Himmel og Jord, det ringer — nu kommer han vel — hvad er det, der ringer? |
(112) | S.: Du er jo blevet rent forstyrret. Det er Telefonen. Lad mig saa tage den. Hallo. Ja, det er Statusquo. Naa, det er V.P. Hva'? Hva' sa e De? Naa, De sagde, at De vilde gaa med Appel til Ministeren om en Forbedring af vore økonomiske Kaar. Det var pænt af Dem, det er nydeligt. De er et kultiveret Menneske med Haar over Øjnene — nydeligt Haar, ja — ja, ikke ogsaa — ja, især det lige over Panden. Nej, den tossede Klokker mente, De havde sagt, at Appel kom her — ja, det er ogsaa et forbandet Navn for en Minister — hør (taler ud i Stuen) I kan godt sætte paa Bordet igen. Nu maa jeg jo tale lidt med ham — han er jo ikke saa god at slippe fra — men hvad, naar man ingen Kone har at skændes med, maa man jo hindre sig i at blive døvstum paa anden Vis — — — Hallo — naa — saa — hahaha — skal De det? Er De ogsaa blevet Doktor i Göttingen [61] — Göttingen bewahres — Det er oversat: Gud bevare Göttingen — hør, kan De ikke lige med det samme stikke mig ham ovre paa — Buchhvad hedder han nu, Fabritius, ja, javel, ja, — Tak — Tak! — Hallo — er det Fabritius — hva' — naa — ja, jeg har lige talt med Viceprovsten — jeg kan hverken lide ham eller Provsten. V.P. er dog en sær Fyr, render rundt og slukker Lys paa Værelserne og andre mærkelige Ting — pyh — Pebermø! og Provsten — æv! — jeg ved nok, der er mange, der godt kan lide Provsten, men jeg — uh nej — og saa kan man aldrig faa en ordentlig Snak med ham — altid skal han konversere — vilde han dog bare sommetider være et Menneske — — hva', hva', si'er De — naa — saa for Sa — — er det ikke Fabritius Buchwald, jeg taler med — naa, det er Professor Fabricius [62] — Goddag, det var da morsomt — hvem jeg er (meget tyk i Mælet): Jeg er Grynhandler Mortensen fra Horserødlejren [63] — ja, det er sikkert et galt Nummer, et meget galt Nummer — undskyld — Farvel. (Til de andre, der i stigende Rædsel har glemt at spise for at følge Samtalens Udvikling) Tak, den var værre end Mollerups Afskedsnummer — føj for de afdødes Jammer! |
(113) | K.: Hvor Pokker kan du ogsaa gaa hen og sige saadan noget? Du mener jo oven i Købet ikke med det. Vi kan jo godt lide Provsten herinde. |
(114) | |
(115) | |
(116) | |
(117) | |
(118) | E.: Jag var en Dag i gården, og så hörte jag från telefonen et mycket sint rop. |
(119) | |
(120) | E.: Nej, et sint rop; ingen forstod det af dem, som var i gården — det löd som bredmås — og så så de paa värandre i enden. |
(121) | |
(122) | |
(123) | K.: Hør, vi vil ha' en Sang for Kvinden (Bravo). (Holder Tale): Men først til Arbejdet. Vi, der er til Stede, vil højne Regensen, i Sparsommelighed, i tarveligt Levned, i Ædruelighed, i Coelibat. Jeg vil foreslaa, at vi indleder den nye Tid med Afholdelse af et Bods- og Bededagsbal den 8' ds. |
(124) | |
(125) | K.: Nej, jeg vil gerne spare ham for saa meget Arbejde som muligt, saa jeg har meddelt det direkte til de danske Højskoleforeninger. |
(126) | |
(127) | S.: O—o, for at de kan sørge for at invitere ham ud til et Foredrag den Aften! |
(128) | |
(129) | |
(130) | K.: Han vil nok skønne paa det og give mig den Fodbold tilbage, han i sin Tid tog fra Damgaard. Og endvidere har jeg meldt det til den Universitetsprofessor, jeg har kunnet opspore har flest Børn. |
(131) | |
(132) | |
(133) | Mr. S.: A—a! he took a ball from Damgaard.( Mel: Afsted, afsted, til Arbejd vil vi gaa.)[64] I see, I see, that what you Danish call |
(134) | |
(135) | Suffløren: Det er det med Bækgaard og Pip — det er dig, Jahngaard-Fjoggaard. |
(136) | J.-F.: Har I hørt, hvordan det gik til, at Bækgaard tabte Pippet. |
(137) | K.: Omvendt. De tog Pippet fra Bækgaard. Det var jo Pippet, der tabte Bækgaard og skaffede ham væk. |
(138) | |
(139) | K. (med ethvert Tegn paa Væmmelse): Det var anden Gang i Dag, Statusquo, du kom afgørende galt afsted. |
(140) | |
(141) | |
(142) | J.-F.: Bækgaard foreslog ved Generalforsamling, at man efter gammel Sædvane skulde — |
(143) | |
(144) | J.-F.: — skulde excludere et Par Medlemmer. Og saa udpegede man bl. a. ham til den Post. |
(145) | |
(146) | |
(147) | |
(148) | K. (kalder til Orden): Det ene værre end det andet. Forøvrigt er det en grulig Masse med Gaard, vi har herinde, Bundgaard, Bækgaard, Rysgaard, Damgaard, Nøjgaard, Meilgaard, Møllgaard, Nygaard, Gammelgaard, Vestergaard, Strøgaard og Aagaard, alias den røde Gaard. |
(149) | S.: Mest holder vi dog af den kære, gamle Regensgaard. (En sølle Student stikker Hovedet ind ad Døren og synger:)( Mel.: Jeg vil saa gerne 8 Da' paa Landet.)[66] „Jeg er kommet ind fra Landet mit Navn er Anton Marinus Jensen, — jeg vil saa gerne have Mad og Seng, — det vil jeg, men jeg mangler blot — Points”. „Jeg har hørt, I har en Klokker, |
(150) | |
(151) | |
(152) | |
(153) | |
(154) | |
(155) | |
(156) | |
(157) | Kl. (hviskende): „Drikker Du Apollinaris?[68] ” |
(158) | |
(159) | Kl.: „Kender Du Soffy Damaris?[69] ” |
(160) | A. M. J.: „ — — var det mon en „Sansculotte”[70] ?,, |
( de forsamlede Regensianere opløfter en skraldende Latter og synger i Kor:) | |
(161) | |
(162) | |
(163) | K.: I Himlens Hærskarers Navn da, kom saa med den! (Man holder hinanden for Ørene, undtagen Klokkeren.) |
(164) | J.-F. (lyksalig): Jo, det var en Dag, Barr var nede i Baderummet. |
(165) | |
(166) | |
(167) | |
(168) | J.-F.: Og de kom op at trættes om, hvad der var Haar, og hvad der var Ansigt paa Barr, og saa tog Barr splitternøgen, som han var, lige saa raat Gellner og bar ham bort — og saa sagde Gal'me', der jo stadig kommer i Badeværelset: Som en blot og bar bar Barbar bar Barr bar' Barberen bort. |
(169) | K.: At man skal tage den Slags med i en Regensrevy, det er stramt. |
(170) | |
(171) | S.: Er det saa slemt, naar man i Forvejen ved, hvordan det gaar. |
(172) | |
(173) | S.: Det skal jeg sige dig, min duftende Rosenknop. Man har et uendeligt Arbejde med den, Publikum ler sig Taarer i Øjnene af den, og i det følgende Aar ved de ikke alt det nedsættende, de vil sige om den. |
(174) | |
(175) | S.: Tværtimod, huldsalige,[72] tværtimod, man tilkendes et — paa en Generalforsamling. |
(176) | |
(177) | |
(178) | Mr. S: Schrøder was young, when a nice little She-cat he married. |
(179) | |
(180) | |
(181) | |
(182) | B.: Jeg har Lov at sige min Mening. Det er en rigtig skidt Revy. |
(183) | M.: Er du gal at forstyrre det hele? Er det dig, Bittemann. Hold din Bøtte! Du er kanske misundelig over ikke at faa noget med af Godterne, Stegen paa Bordet, og Stegen paa Stolen, din lille Veninde der — men saa kan du jo komme herop. |
(184) | |
(185) | |
(186) | J.-F.: Ja, saa gaar jeg (Ud i höjeste, stigende Forbitrelse). |
(187) | |
(188) | |
(189) | K.: Hør, vi savner en storartet Person fra Revyen i Fjor. Hvor er Kalle Johan Rosenblomme? |
(190) | Aanden: Undskyld, Hr. Bittemann, nu skal han være der. (K. J. R. ind og gentager sin Replik fra i Fjor. Hans Vän Ströbech har skrefven ham en Vise, som han nu vil foredrage — vice versa,[73] altsaa. Han er kendelig drukken, men synger godt. Han har lige talt med Appel, til hvem han sagde: „Du, Appel”. „Ja”, sagde Appel. „Skaf Fønss og V.P. en Biograf bevilling!” „Det skal jeg”, sagde Appel. — Og saa-dan lyder Visen, vice versa altsaa:) Regensen har faaet en ny Attraktion, Ja, Gaarden er fuldkommen kulret og skør, Selv Sestoft bestandig i Vinduet staar, Og Rysgaard forlængst har besluttet sig til, Aborten sku' giftes til kommende Maj, Og Bertel han brummer Kraftædemig paa, Nu Ibsen Antigone helt har forladt, Men tænk Jer, hvordan det er gaaet med Fich, Se, Staunstrup han fried' til Pigen en Da', Og Munk han har skimtet den skønneste Læg, Men Bækgaard er mærkelig venlig og rar, I Kælderen ligges der ogsaa paa Lur, Den eneste, som man ved Fatningen ser, Hvordan skal vor Fremtid dog forme sig nu, Men Pigen Linnea, som piner vor Gaard, |
(191) | K.: Divertissements![75] Divertissements! |
(192) | |
(193) | |
(194) | |
(195) | E.: Järne. Ni är mycket söta.( Dancing-girls ind:)( Mel.: Giv en Skærv — ) Vi er tre smaa søde Piger, Vi har skuet med Forfærden, Vend tilbage til Naturen, |